FAQ – Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad er Fadøl?

Fadøl er øl tappet på fade eller fustager i størrelsen 25 – 30 liter. Altså ganske som almindelig øl, bare i en større beholder.

2. Hvordan virker et fadølsanlæg?

Fadølsanlægget køler øllet ned efterhånden som det løber igennem anlægget.
Det er derfor ikke nødvendigt, at køle fustagen ned. Den skal dog beskyttes mod stærk varme.
Fadølsanlægget tilsluttes co2, som bruges til at trykke øllet ud af fustagen og op igennem anlægget.

Øllet køles ved at løbe igennem flere meter (8-14 m) slange indeni fadølsanlægget. Slangerne køles kraftigt ned enten ved hjælp af isbad (i større anlæg) eller som i vores anlæg, hvor de løber igennem en nedkølet aluminiumsblok.
Fordelen ved alublokken er, at anlægget kan holdes i en mere beskeden størrelse, uden at gå på kompromis med kapaciteten.

3. Hvor lang tid i forvejen skal jeg tænde for fadølsanlægget?

Vores anlæg er meget hurtige og er klar til brug efter ca. 10 min.

4. Hvor meget plads kræver fadølsanlægget?

Anlægget kan stå på et køkkenbord el. lignende.
Vær opmærksom på, at anlæggene vejer 16 – 30 kg og slangerne tilsluttes bagpå og derfor kræver ca 8-10 cm plads.
Husk også, at der skal være plads til co2-flaske og fustager tæt på fadølsanlægget. Slangerne er ca 1,5 m.
Lej med fordel en bar og skjul al den grimme teknik.

5. Hvordan tilslutter jeg strømmen?

Sæt fadølsanlægget til en ganske almindelig 220 v stikkontakt med jord. Der er ca. 1,2 meter ledning.

6. Jeg får kun skum. Hvad er der galt?

Typisk er øllet for varmt og løsningen er, at vente til fadølsanlægget har nået en tilstrækkelig lav temperatur.
Når blæseren stopper har anlægget nået den indstillede temperatur.

Ved fustageskift vil den første øl også være skum.

Endelig kan helt billige plastickrus også have en del af skylden ved for meget skum.
Bestil gode engangskrus fra Carlsberg her


7. Hvordan indstiller jeg co2-trykket?

Co2-trykket er indstillet til mellem 2-3 bar på forhånd og skal ikke justeres yderligere.
Skru helt op for ventilen på flasken og en halv omgang tilbage.

8. Vi fik ikke drukket det hele. Tager i øl retur?

Vi tager ubrudte fustager (25 liter) retur mod et gebyr på 50,- pr. stk.
Kun hele fustager med intakt forsegling tages retur.
Kun Carlsberg og Tuborg pilsner – 25 L tages retur!

 

9. Hvor lang tid i forvejen skal jeg bestille?

Bestilling skal ske mindst 14 dage før brugsdato.
Ved bestilling i god tid, er du sikret, at vi har det ønskede på lager.

10. Jeg har mit eget fadølsanlæg, men mangler co2. Kan jeg købe det hos jer?

Ja, det kan du. Vi kan tilbyde 4 kg til 390,- eller 6 kg til 490,-
Flaskerne er godkendt til levnedsmiddel og leveres af Carlsberg.
Bemærk, at der er pant på flaskerne: 800,-
Vi tager gerne din tomme flaske retur, blot der er tale om samme type flaske. (Grøn flaske med grøn krave)

 

11. Hvordan skænker jeg en fadøl?

– Hold glasset 45 gr. ind under hanen. Hanen skal ikke røre glasset.
– Træk hanen ind mod dig selv. Så langt det er muligt.
– Når glasset er 3/4 fyldt, holdes det lodret indtil det er fyldt.